Livskvalitet

Livskvalitet handler for mig om at frisætte skjulte potentialer – hos medarbejdere, hos ledelsen og hos kunderne. En proces som fører til kreativitet, bedre helbred og øget produktivitet.

& JO er skabt fra en idé om at skabe og fastholde værdi, sammen med ledere og medarbejdere i organisationer og små og mellemstore virksomheder . Udgangspunktet er et partnerskab  mellem virksomheden &JO.
Mit hjerte banker for mennesker, der vil noget med deres drøm og deres arbejdsliv. Og min vision er, at jeg ved at skabe værdi sammen med disse mennesker, kan være med til at sikre livskvalitet for alle involverede.

“3 i 1”-erfaring

Min naturvidenskabelige uddannelse som dyrlæge har givet mig en rationel evidensbaseret tilgang til udfordringer. Jeg tager det lidt tungere videnskabelige stof og omsætter det til lettere tilgængeligt information.

En Master i Public Management har styrket min strategiske tankegang, og givet mig forståelse for læringsprocesser og nødvendigheden af løbende organisatorisk udvikling.

Min erfaring med Corporate Governance og etablering af et kvalitetsledelsessytem for danske dyrlæger, har givet mig stor erfaring i at lede større projekter.

Sådan arbejder jeg

Mine egne erfaringer fra en travl hverdag er, at man sagtens kan komme hjem fra et kursus og være optændt af den hellige ild, men når dagligdagen tager fart og de andre ikke lige ved, hvad man snakker om, ja så kniber det med implementeringen. Mit arbejde centrerer sig derfor om brugerdefineret implementering og eksekvering ude i virksomheden – skræddersyet efter behov.

Jeg katalyserer de strategiske processer, så mine samarbejdspartnere kommer hurtigere fra A – Z. Målet er at opnå arbejdsglæde og livskvalitet gennem etablering af kvalitets-processer. På vejen mod målsætningerne bruger vi færre ressourcer og energi, så der er overskud til den daglige drift.

Mulig fremgangsmåde:

Rådgivningen starter med et indledende møde med ledelsen. Vi drøfter prioriteringer og ønskede målsætninger.  Undervejs operationaliseres opgaven gennem løsningen af praktiske projekter med fokus på de ønskede mål. Jeg arbejder ude i virksomheden/organisationen,  indtil de nye målsætninger er implementeret og vi har en dokumenteret succes.
Analyseresultater og implementering af strategiske målsætninger følges til døren med en realiserbar plan og jeg følger op på målene i samarbejde med lokale tovholdere.

Ulla-Musaeus“Johanne har under hele forløbet med ISO-dyrlægen fra ide til realisering arbejdet intenst, resultatorienteret, selvstændigt og innovativt. Johanne er en fighter og ildsjæl, der sætter den faglige overligger højt og først holder fri, når målet er nået. Johanne har løst denne meget ambitiøse opgave til Sektionens og medlemmernes fulde tilfredshed.”

– Karina Ryborg
Formand SvHKS, DDD